Gode råd til samleren

| Konserveringsgrader | Sjældenhedsgrader  | Mønter med fejl | Gode råd til samleren |

Kontakt Schou Web Coins for uforpligtende råd og vejledning

Historiske data på mønter

Schou Web Coins anbefaler samlere, at registrere deres møntkøb af flere årsager. Der er således i samlerkredse en stigende interesse for at kunne følge den enkelte mønts historie. Historikken kan bidrage til at følge hvorledes mønten har bevæget sig fra ejermand til ejermand og er med til at kortlægge og skabe et billede af pengeomløbet i Danmark såvel som i udlandet. Der er ingen tvivl om, at mønter med god historik, også i fremtiden vil kunne indbringe en god pris ved salg.

Registrering kan forgå ved at spørge sælger om navn og bosted samt købsår, samt endvidere data fra forrige ejer om muligt. Ligeledes kan der forespørges om mønten har en særlig historie.

I takt med udviklingen af websiden Schou Web Coins, vil billeder af mønter blive opdateret med historik om tidligere, såvel som nuværende ejere.

Registrering bør endvidere foretages hvor der er tale om større samlinger eller meget værdifulde mønter. Dette sker af forsikringsmæssige årsager (Se punktet om tyveri og forsikring). 

Berøring

Danefæ og pligtaflevering

De første danefæregler stammer fra 1241, hvor man i Jyske Lov kan læse, at alt herreløst ædelmetal, der blev fundet i jorden, skulle tilhøre kongen. Allerede på en plakat fra 1752 nævnes mønter eksplicit som danefæ. Efter denne forordning blev det også fastslået, at finderen havde ret til at få udbetalt en godtgørelse.
Læs mere om danefæreglerne på Nationalmuseets hjemmeside

Berøring af mønter

Tag aldrig med fingrene på en ny mønts flader. Hold på kanten med tommel og pegefinger.
Fingeraftryk på en spejlblank overflade ses ikke lige med det samme, men i løbet af kort tid fremtræder tydeligt et irret aftryk af fingeraftrykket, der ikke lader sig fjerne! Mønten er nu ikke længere i kvalitet 0 (eller bedre).

Pudsning

Pudsning af mønter

Puds aldrig en mønt. En pudset mønt er uinteressant som samlerobjekt bortset fra helt sjældne mønter. En mønt kan aftørres let, men vær opmærksom på, at selv de fineste klude indeholde fibre eller småting der kan ridse mønten. Oftest ses ridser efter pudsning i form af en let matteret overflade, der under mikroskop, lup eller kraftigt afsløres. Det er ikke ualmindeligt at møde danske erindringsmønter der er blevet pudset.

Rensning

Rensning af mønter

Det er bedre at lade en mønt være urenset end evt. ødelægge den med rensemidler. Rensemidler skal anvendes med omhu og efter nøje forskrifter, bl.a. med hensyn til de forskellige møntmetaller.
For kraftig rensning nedsætter en mønts værdi. Lunkent vand og lidt sæbe kan ofte klare sagen.

Hvis man ønsker en mønt renset, findes der rensemidler specielt egnet til dette formål. Disse rensemidler kan købes hos mønthandlere.

Vær opmærksom på, at renseprodukter købt hos guld- og sølvsmede ikke er beregnet til mønter. Erfaringsvis giver denne form for rensning katastrofale resultater, idet mønterne misfarves eller matteres.

Schou Web Coins anbefaler at man ikke renser mønter, med mindre det foregår under kyndig vejledning.

NB. I enkelte lande er rensning af mønter normalt i samlerkredse,  idet mønterne simpelthen ikke kan sælges, medmindre de er renset. 

 Opbevaring

Opbevaring af mønter

Hold altid mønter adskilte. Læg dem i små papirsposer eller på et stykke stof på en bakke, i kasse eller skuffe, så de ikke rasler sammen.

Pas på med plastiklommer og -albums, da mønterne her kan udsættes for en kemisk nedbrydningsproces. Plastiklommer afgiver med årene en grønlig "fedtet" hinde, der med varsomhed kan fjernes. Mønter opbevaret i plastiklommer i en lang årrække, kan få varige belægninger.

En meget almindelig opbevaringsmetode er de såkaldte Hartbergere. De findes i to udgaver, idet de kan købes i præfabrikerede med lim og uden lim. Fordelen ved Hartbergere er, at mønten er let at håndtere uden berøring og kan beskues fra begge sider. Endvidere fylder mønter isat Hartbergere mindre under opbevaring, idet Hartbergere kan stables, eller indsættes i dertil indrettede plastiklommer og albums.

Hartbergere findes til alle størrelse mønter og de fleste medailletyper.

Har man samlet mønter i en årrække eller samler man specielt dyre mønter, begynder man ofte at tænke over hvordan man opbevarer mønter eller medaillerne på en præsentabel måde. Firmaerne Leuchtrurm og Lindner har derfor udviklet samlesystemer med bakker og indlæg. Det er naturligvis en dyr investering, men samlingen er flot og præsentabel at se på. Bakkerne størrelse findes i et utal af varianter og de kan stables og sammensættes på mange måder. Nogle samlere vælger tilmed at indbygge disse i møntskabe.

Til bakkerne laves også specielle indlæg, så mønterne ikke rutscher, men der er ikke en nødvendighed i første omgang.

Som til alt andet der skal opbevares på en speciel måde, er der naturligvis også udvikles specialbokse og skrin. Nedenfor ses eksempler på sådanne. En ulempe ved disse er, at de fylder meget og at der kun kan være få ting i dem.

For de drevne samlere er der også udviklet møntkufferter og andre flotte tasker. Disse anvendes ofte af mønthandlere eller udstillere, da de er forholdsvis dyre. Endeligt er der den helt dyre ende, hvor man decideret investerer i møntskabe. Nogle anvender antikke møbler og andre får specialfremstillet skabe til samlingen.

 Planlæg

Planlæg din samling

Eksempler på litteratur

Køb bøgerne om samlerområdet før mønterne. Planlæg hvilken kvalitetsgrad samlingen som minimum skal holdes i, om der skal samles type- eller årgangsmønter, motivmønter eller andet - mulighederne er mangfoldige for at få sin egen, interessante samling.
Men husk at baggrundsstoffet om bl.a. mønthistorien er en del af numismatikken.
Der findes litteratur om næsten ethvert møntområde, spørg f.eks. ved mønthandleren eller Schou Web Coins.

Hvad er værd at samle på ?

Ødelagte, bøjede, mishandlede og gennemborede mønter er kun undtagelsesvis værd at samle. Det samme gælder for mønter, der er så nedslidte, at bestemmelse kun vanskeligt lader sig gøre.
Kun meget sjældne mønter bør gemmes. Der findes dog møntsamlere, der regulært samler disse typer mønter. Det skal dog anføres, at disse typer mønter normalt ikke giver anledning til overpriser.

Hvordan skal en mønt se ud ?

- Zink

- kobber

- Aluminium

- Guld

Som ny samler er der mange ting at spekulere på. Den almindelige samler starter ofte ud med at samle danske årgangsmønter og gerne de nyere årstal. Med tiden som samlingen tager form, skiftes der til ældre mønttyper og andre metaller. Et af de oftest stillede spørgsmål fra nye samlere er:

- Hvordan ser en nye zinkmønt ud ?

- Skal en kobber 1,2 og 5 øre være kobberfarvet (blank)

- Hvorfor er de gamle 1,2 og 5 ører sorte ?

- Når aluminiumsmønterne er blanke er de så blevet pudset ?

- Hvornår er en guld 10-20 krone i kv. 0 ?

Det er helt naturlige spørgsmål, der giver udtryk for hvad man som samler oftest møder af disse mønttyper. Det er et skridt i den rigtige retning og en begyndelse til et godt møntkendskab.

Zink:

Mange samlere opdager f.eks, at når de ser den første blanke 1 øre i zink, så føler de sig snydt og bedrages i handler. Det er et udtryk for, at de blanke zinkmønter ikke er så almindelige i disse flotte udgaver - og oftest koster noget mere at anskaffe sig. I møntkatalogerne vil man også kunne se, at kv. 0 er væsentlig højere end kv. 01, hvor forvitringen af zinket så småt er begyndt at skæmme mønten.

Kobber:

Vedrørende 5 ørerne 1960 - 1972 ses ofte eksemplarer der næsten er højglanspolerede og derfor fremtræder med rigtig kobberfarve. Sådan ser en kobbermønt naturligvis ikke ud. Kobberet på disse mønter er belagt med en lys chokoladebrun belægning, og møntskæret er nærmest et parafinagtigt skær.

Bejset kobber:

For 1, 2 og 5 ørernes vedkommende 1874 - 1904(6) findes eksemplarer der næsten er helt sorte. Disse mønter er bejsede, men værdien falder ikke af denne grund. Naturligvis ser samlingen broget ud, men det har også sin charme.

Aluminium:

Aluminiumsmønterne fra 1941 findes i et stort antal og ofte er de fyldt med belægninger og ser grimme ud. De færrest nye samlere ved, at også disse mønter kan have en flot halvblank overflade. Mange tror at de er pudsede, og det kan da selvfølgelig også være tilfældet. Pudsningen afsløres dog hurtigt under en lup i form af små hårfine ridser, da aluminium er et blødt møntmetal.

Guld:

Et stort spørgsmål og et sted man virkelig skal se sig for, er ved guldmønter. Guld er et blødt metal og er derfor meget nemt at lave ridser i. De fleste guldmønter man ser har møntskær, men desværre også småskrammer og ridser. For at en guldmønt skal kunne bedømmes i kv. 0, skal den være foruden skrammer, ingen småridser eller meget små hårtynde ridser - der kan dog være småskader der er forårsaget som følge af udmøntningen, hvor mønterne falder ned på hinanden. Skader kan også opstå som følge af opbevaring i møntposer. Der skal en lup til at afsløre de mindste detaljer, med det er værd at være kritisk. Kv. 0-M (medaillepræg) ses forholdsvis sjældent ved guldmønter, men det er tydeligt at se, da kongens ansigt og rigsvåbnet på bagsiden vil fremstå nærmest frostagtigt hvidligt. Hvis man påtænker at investere i en samling guldmønter, anbefaler Schou Web Coins, at man søger bistand hos en mønthandler eller hos Schou Web Coins for råd og vejledning. En basal viden om guldmønter er, at de ofte følger guldprisen. Det er derfor kun ganske specielle årstal eller kv. 0 og kv. M, der reelt fortjener toppriser.

Specielle danske årgangsmønter

Selvom årgangsmønter sædvanligvis findes i mange eksemplarer, er der enkelte hvor prægeantallet er meget lavt. Følgende mønter karakteriseres som de lidt mere specielle, hvorom der går mange historier. I det efterfølgende gives lidt fakta, der kan afhjælpe nogle af mysterierne.

1 krone 1924

Mønten hører til blandt de absolut dyreste årgangsmønter i Danmark. Selv de meget slidte eksemplarer koster let kr. 1000,-. I de senere år med opblomstring af internetauktionerne (2000 - 2003) er denne mønt set meget ofte til salg. Typisk er det i kv. 1 eller ringere den sælges, men ofte anfører sælgere kv. 1+. Som skrevet andet sted på denne side, er møntvurdering et udtryk for kendskab for netop en speciel mønttype og derfor skal man være varsom og kritisk når en sådan mønt købes. En grads forskel i vurdering kan betyde tusindvis af kroner. Det specielle ved 1 kronen 1924 er, at det er meget vanskeligt at finde i kv. 0. Spørger man de etablerede mønthandlere nævner flere, at de i deres tid kun har set ganske få eksemplarer. Netop den konstatering vidner prisen da også om. I samlerkredse er det virkelig en raritet, der måske nok fortjener en ekstraordinær anmærkning.

Hvad de færreste ved er, at 1 kronerne fra 1942 - 49 er svære at finde uden fejl i blanketterne. Disse mønter er nemlig lavet af genbrugsmetal, fra da man inddragede ½ kronen pr. 31.12.1942. Det er her at møntkendskabet kommer til sin ret.

2 krone 1924

Den erfarne møntsamler og handler ved godt, at 2 kronen 1924 ikke er svær at finde, men de færrest ved ikke, at den i kv. 0 er meget sjælden. Som med 1 kronen 1924, vidner katalogprisen om, at den faktisk er meget sjælden.

1 krone 1960 (den gule)

Mønten har aldrig været i cirkulation. Men i 1969 kom ganske få af typen på møntmarkedet. Der er med andre ord blevet præget et lille antal, sandsynligvis som prøvemønter. Disse har været opbevaret og er efterfølgende blevet solgt til samlere. Antallet af 1 korner 1960 gisnes der stadigvæk om, men faktum er, at de findes på meget få hænder og sjældent skifter ejermand. Da mønten ikke har været i cirkulation, findes de sjældent i ringere kvalitet end 0 og 01. Prisen for en sådan 1 kroner ligger typisk fra kr. 25.000 og opefter. Schou Web Coins har kendskab til, at der i 2. halvår 2003 som minimum er blevet solgt 3 stk. 1 kroner af denne type samt at der i 1. kvartal 2004 er blevet solgt 2 stk. Mønten er betegnet som sjældent set i handlen.

Hækkerupsættet (1 og 2 øre 1960 - 66)

Møntsættet består af 1 øre 1960, 62, 63 og 64 samt 2 øre 1960, 62, 63. 64, 65 og 66.

Det er på ingen måder sjældent, men mange samlere får først kendskab til sættet, når de ser i møntkatalogerne. Der er solgt ca. 100.000 sæt til samlerne i 1973. Navnet Hækkerup stammer fra daværende økonomiminister Per Hækkerup. Møntbladet Møntsamleren overtalte ministeren til at lade Den Kgl. Mønt sælge disse mønter til samlere, hvorefter pengene skulle gå til et godt formål. Imidlertid opdagede Den Kgl. Mønt, at 2-øreren fra 1963 aldrig var blevet præget, hvorefter man måtte begynde prægningen, da møntsættene allerede var sat til salg. Prisen i 1973 for hele sættet var kr. 25,-.

Stil krav til kvaliteten

Kvalitetsvurdering

Mønternes kvalitetsgrad er helt afgørende for værdien. En mønt i ucirkuleret stand, med fuldt møntskær og et fejlfrit præg er mange gange mere værdifuld end en slidt mønt i kvalitet 1 eller dårligere.
Vær derfor bevidst om dine krav til din samlings kvalitet.
Sørg for at sætte dig grundigt ind i kvalitetsvurderings problematikken evt. via linket øverst på siden.

Vejr og vind

Opbevar mønterne tørt og ved nogenlunde konstant temperatur. Luftfugtighed og forurening er med til at nedbryde mønterne. Især mønter i zink er meget udsatte under sådanne forhold.

Planlæg køb på auktioner

Eftersyn og auktion

Gennemgå auktionskatalogerne grundigt inden auktionen, så kender du dine muligheder og kan gennemføre planlagte køb til den rigtige pris. Priser på auktioner er oftest lavere en katalogpriserne, men ved særlige interessante mønter, kan man sagtens opleve, at såvel katalogprisen som overpriser opnås. Det afhænger af udbud og efterspørgsel.

Pas på plattenslagere

Er du en af dem der handler mønter på internetauktionerne, er her et par vigtige råd at følge.

- Du byder/ køber en mønt på sælgers præmisser og betingelser.

- Returretten gælder ikke i udlandet, den er i hvert fald svær at håndhæve.

- Kontrollér sælger før du byder, så du er sikker på at denne er reel.

- Vær opmærksom på førstegangssælgere der sælger dyre effekter.

- Bevar den sunde fornuft - måske er der en grund til at mønten er billig.

- At vurdere mønter kan alle !! - At vurdere rigtigt kan kun få, nemlig dem der har studeret den enkelte mønt og har set mange eksemplarer af den pågældende mønt.

- Søg råd hos venner eller via andre samlere/ internetsider. Schou Web Coins giver gerne et besyv/ råd med, hvis du er usikker.

- Kontroller altid om du kan honorere den betalingsmetode der ønskes og bemærk altid forsendelsesgebyrer, da mange her tilraner sig ekstra stor fortjeneste.

- Er du usikker så lad være med at byde. Der er ikke nogen der er død endnu fordi de undlod at byde.

- At byde på internettet og sende penge er et tillidsspørgsmål - er du klar til det ?

- Send aldrig kontanter til sælgere du ikke kender, forsøg andre metoder, selvom det koster penge at overføre. Det er sikkert og så kan man senere sende kontakter, når tilliden er opbygget.

Falske mønter, plagiater og

mønter udgivet til specielle lejligheder.

(Ej gangbare mønter)

Der findes kopier af originale mønter. Nogle bærer markeringen kopi andre er forsynet med ord som: PROBE, COPY, SNURREMØNT og sågar ordene PRØVE. Ofte er disse mønter produceret med kommercielt formål enten i forbindelse med specielle begivenheder eller til samlere. Fælles for disse mønter er, at de ikke er gangbare betalingsmidler og derfor ikke er officielt udgivne mønter. Der er mange private firmaer, der tjener penge på disse mønter og medailler og man skal sørge for at undersøge, hvad, hvor og af hvem de er produceret før man investerer i sådanne effekter.

Umiddelbart efter EURO frigivelserne i år 2000 i de 12 EU-lande, blev der udgivet såkaldte prøvemønter af danske og svenske euromønter. Disse møntsæt og mønter er ikke originale og er produceret af private firmaer, der forsøger at profitere på samlere. Det er altså ikke gangbare mønter. Uagtet de vanvittige priser, skal man ikke tro, at man køber noget ganske sjældent - idet der produceres efter forespørgsel og denne produktion fortsætter til stadighed.

Ikke alle mønter mærket med PRØVE er uægte. Den Kongelige Mønt har igennem tiderne præget prøvemønter forud for udgivelse af de gangbare mønter. Fælles for disse prøvemønter er, at de alle er registreret i møntkataloger. Disse mønter er ofte dyre, idet de kun findes i ganske få eksemplarer.

Numismatisk litteratur

- Samler

- Bruger

At købe numismatisk litteratur er absolut ikke en nødvendighed, men absolut tilrådeligt, hvis man påtænker at investere. De fleste samlere stifter hurtigt bekendtskab med møntkataloger, og specielt i de nordiske lande er et katalog foretrukket. Det er Sieg's møntkatalog, der viser priser på samtlige årgangsmønter i Norden, samt mønter fra før 1873/ 1874 i Danmark, Sverige og Norge. Det er oftest her man grundlægger en samling ved at afkrydse ud for mønterne.

Hvad de færrest ved er, at der for mange af mønterne findes speciallitteratur, der fortæller historien bag mønten samt hvilken forskning der foregår eller har foregået om mønttyperne. Som almindelig samler er det måske ikke nærliggende at investere i litteratur om mønterne, men begynder man at samle specielle områder, findes der mange gode vejledninger og viden om mønter.

Det er kun et lille fåtal af inkarnerede samlere og handlende der f.eks ved, at der kan eksisteret varianter indenfor mønttyperne. Det er der også samlere til, og det er en ganske spændende jagt at begynde, fordi man til tider løber ind i varianter der ikke er registeret i den kendte litteratur.

Møntlitteratur er ligesom mønter billigt og dyrt. Der findes originaludgaver og specialudgaver samt kopier, og tilsvarende findes der priser for enhver smag. En original udgave af bogen H.H. Schou - Beskrivelse af danske og norske mønter 1448 - 1923, udgivet 1926, kan eksempelvis erhverves til kr. 2500-3000,-, imens et genoptryk kan købes til kr. 368,-. Det er en typisk start at købe denne bog hvis man jagter varianter, men her må man sondre imellem om man er decideret litteratursamler eller bare bruger af litteraturen. Schou Web Coins vejleder gerne køber i forbindelse med køb af litteratur, som samler og bruger.

Tyveri og forsikring

Opbevar mønterne under kraftig lås og på en forsikringsmæssig forsvarlig måde, helst i pengeskab eller bankboks for værdifulde mønters vedkommende.
Sørg for at have en fortegnelse over samlingen, også med kvalitetsangivelse evt. ved markering i kataloger. Opbevar denne liste særskilt.

Er der helt specielle/ værdifulde mønter i samlingen, tilrådes det at der tage fotografier som dokumentation og at disse vedlægges fortegnelsen over mønterne. Billeddokumentation kan anvendes til eftersøgning af mønterne. 

Undersøg om din indboforsikring dækker din samling, ellers må du tegne yderligere dækning. Vær opmærksom på, at der kan være regler hos forsikringsselskaber, om hvorledes pengeskabe skal være konstrueret, før forsikringen dækker ved tyveri.

Kilde: Schou Web Coins

toppen af siden