Første skridt i fremstillingen af en mønt er kunstnerens tegning, som herefter er grundlag for fremstillingen af en voksmodel af møntens for- og bagside. Fremstillingen af voksmodellen kræver betydelig kunstnerisk og håndværksmæssig indsigt, da den flade tegning skal omformes til et relief, hvor niveauforskelle spiller en afgørende rolle for oplevelsen af den færdige mønt. Herefter fremstilles en model i silikonegummi, som igen danner grundlag for ofte flere gipsafstøbninger. Disse anvendes til den videre forarbejdning af modellen, inden der fremstilles en afstøbning i hård plastik. Det er vanskeligt at fremstille modeller, idet de er syv gange større end det færdige mønt. En vellykket model i stor størrelse er nemlig ikke ensbetydende med, at mønten - hvor alle detaljer bliver meget små - bliver vellykket. Der må derfor ofte udarbejdes adskillige udkast til model, før det endelige udseende af mønten er fundet.

Modellen i hård plastik skal herefter formindskes til den størrelse, som den færdige mønt skal have. Processen foregår i en reduktionsmaskine, hvor en føler aftaster "bjerge" og "dale" på modellen, og via en lille fræser overfører "mønstret" til et stålstempel. Dette stempel kaldes for et originalstempel. Reduktionen er en meget tidskrævende proces. Fx tager det 20-24 timer at reducere en 5-krone.

Ud fra originalstemplet laves de endelige prægestempler. I modsætning til det flade originalstempel bliver prægestemplerne gjort konvekse, dvs. at disse bliver højere på midten end ude i kanten. Når der anvendes et konvekst stempel til at præge mønter, rammer stemplet først midten af den metalskive (møntblanketten), som mønten præges på. Herefter "flyder" metallet udad, efterhånden som stemplet presses ned mod blanketten - nærmest som en bølge. Resultatet bliver et tydeligt præg på mønten. Hvis man i stedet prægede med flade stempler, kunne metallet ikke "flyde", og præget ville dermed ikke kunne ses.

Prægningen af mønter er en ældgammel teknik. Princippet er, at møntblanketten udsættes for et meget kraftigt tryk ved at presse to prægestempler sammen. Prægestemplet bliver poleret med diamantpulver og belagt med et lag hårdkrom for at øge holdbarheden. Et prægestempel kan normalt anvendes til at præge ca. 1 million mønter. Den Kgl. Mønts prægemaskine kan præge ca. 700 mønter i minuttet.

Artiklen er venligst udlånt af Nationalbanken ¹

opdateret 02. januar 2002

Kilder:

Nationalbanken, www.nationalbanken.dk

Note:

¹ Tilladelse til at anvende tekst og billeder fra Nationalbanken.

Links til andre artikler:

Ingen