Viden om mønter - Fakta

Fakta om danske mønter, giver svar på de spørgsmål man ofte som samler bryder hovedet med. Her er svar på almindelig ting, men også finurligheder, som ikke er kendt for alle.

1. Baggrunden for møntserien 1989 - til nu.

2. Hvad består en møntserie af ?

3. Hvorfor forskellige metaller i møntserierne ?

4. Udformning og tykkelse på mønterne.

5. Hjerter på mønter

6. Initialer på mønter

7. Gyldighed af danske mønter og sedler

1

Baggrunden for møntserien 1989 - til nu

Den nuværende møntserie blev indført over en periode på fire år - fra 1989 til 1993. Arbejdet blev imidlertid indledt allerede i 1980. Der var behov for en gennemgribende reform af den daværende møntserie, da der ikke længere var en logisk sammenhæng mellem den fysiske størrelse og værdien af mønterne.

2

Hvad består en møntserie af ?

Møntserien består af syv værdier: 25- og 50-øre samt 1-, 2-, 5-, 10- og 20-kroner. Antallet af mønter bunder i traditioner, men understøttes af undersøgelser af, hvad der er det mest hensigtsmæssige antal mønter i en velfungerende møntserie.

3

Hvorfor forskellige metaller i møntserierne ?

I udformningen af møntserien er der lagt vægt på, at mønterne er lette at skelne fra hinanden. Møntserien er derfor inddelt i tre sekvenser med hver sin metalfarve. Inddelingen i farver har rødder tilbage i historien. Tidligere bestod mønternes værdi i det metal, de var slået i: Guld blev anvendt til mønterne med højeste værdi, sølv til den næsthøjeste værdi og kobber til mønterne med laveste værdi. I den nuværende møntserie er denne sammenhæng mellem farve og værdi bibeholdt. 25- og 50-øren er således fremstillet i kobberfarvet bronze, 1-, 2- og 5-kronen i en sølvfarvet kobbernikkellegering og 10- og 20-kronen i guldlignende aluminiumsbronze.

4

Udformning og tykkelse på mønterne.

Inden for hver sekvens stiger diameter og vægt med mønternes værdi. Også i udformningen af randen adskiller mønterne sig fra hinanden. 25-øren og 50-øren samt 10-kronen har en glat rand, mens randen på 1- og 5-kronen er riflet. Randen på 2- og 20-kronen har afbrudt rifling. 1-, 2- og 5-kronerne adskiller sig i øvrigt fra de andre mønter ved at være udformet med et hul i midten. Endelig er der er forskel i mønternes tykkelse. Anvendelsen af disse forskellige kendetegn bevirker, at også blinde og svagtseende kan skelne mønterne fra hinanden.

5

Hjerter på mønter

Hjerter er et gennemgående motiv på mønterne. Anvendelsen af hjertet er en århundredgammel tradition, der oprindeligt viste, hvilken møntmester og senere hvilket udmøntningssted, der har præget mønten. Møntmærket har ikke nogen praktisk betydning i dag, idet der kun er ét udmøntningssted: Den Kgl. Mønt i København.

6

Initialer på mønter

Ud over møntmærket har mønterne hidtil været forsynet med initialer for tegner, medaljør og møntdirektør. Fra og med prægeåret 2002 er initialerne fjernet fra de danske mønter. Betydningen af initialerne er ikke almindeligt kendt, og de efterhånden mange bogstaver har virket forstyrrende på helhedsindtrykket af mønterne.
7

Gyldighed af danske mønter og sedler
1/2 kronen, produceret i 1924-40, blev inddraget den 31. december 1942.

1- og 2-øre blev erklæret ugyldige som betalingsmiddel efter 1. april 1973. Sidste frist for indløsning var 30. juni 1973.

5- og 10-øre blev erklæret ugyldige som betalingsmiddel efter 1. juli 1989. Sidste frist for indløsning var 1. juli 1992.

Alle andre mønter udsendt efter indførelsen af kronen som møntfod i 1875 er fortsat gyldige betalingsmidler og kan indløses i Nationalbanken til pålydende.

Alle sedler siden pengeombytningen i 1945 er gangbare og kan indløses til pålydende i Nationalbanken. Udover den nye seddelserie er nedenstående seddelserier fortsat gyldige.

1972 - serien

Portræt- og landskabsserien (1952 - 1964)

Ombytningsserien (Udsendt 23. juli 1945)
 

Artiklen er venligst udlånt af Nationalbanken ¹

Kilder:

Nationalbanken, www.nationalbanken.dk

Note:

¹ Tilladelse til at anvende tekst og billeder fra Nationalbanken.

Links til andre artikler:

Ingen

toppen af siden