Guldpriser og guldmønter
|
||
| Se aktuel guldpris | Forklaring på guldprisen | | ||
|
||
Om guldmønter
Det har altid været populært at samle guldmønter. Guldmønter har været noget særligt, da man igennem århundreder har forbundet guld med det fineste metal. For samlere findes der et varia af guldmønter og kigger man uden for Danmarks grænser, vil man opleve at Danmark fylder meget lidt i den numismatiske verden når det gælder guldmønter.
Mest kendte guldmønt
Den mest kendte type guldmønt er Krügerrand. Den bliver fortsat anvendt som investeringsobjekt og handles i hele verden.
Danske guldmønter
I Danmark skal man en del år tilbage for at finde guldmønter der har været anvendt som gangbar mønt. De mest populære og nyeste danske guldmønter blev præget og anvendt i perioden 1873 - 1931. Af disse årgange findes et antal sjældne mønter, der på grund af et meget lille antal koster op til kr. 25.000 - 50.000. Før 1873 finder man også danske guldmønter - Christian D'or, Frederik D'or og gulddukater. Typisk for disse er, at de er meget dyre, da der kun findes et meget lille antal. Gulddukater kan dog fås til en rimelig pris, med mindre man samler udsøgte kvaliteter.
Ny dansk guldmønt i 2005
Den Kongelige Mønt besluttede at der i forbindelse med H.C. Andersens 200 års fødselsdag skulle præges en guld 10 krone, en sølv 200 krone og en almindelig 10 krone. Prisen på guld 10 kronen er sat til kr. 2000,-. Den udgives i 7000 eksemplarer.
Hvad koster en guldmønt ?
Det første spørgsmål som oftest stilles af samlere er, hvor meget må en guldmønt koste. Prisdannelse på mønter sker som regel ud fra antallet af den pågældende mønt samt kvaliteten. Det er meget forenklet, men ikke desto mindre sandt. Dernæst kommer møntmetallet og for guld- og sølvmønter gælder det specielle, at de repræsenterer en metalværdi. Man kan med andre ord opleve, at en guldmønts værdi kun er guldprisen, fordi den er produceret i så stort et antal, at den som samlermønt kun har ringe værdi. En sådan mønt vil typisk blive handlet til guldprisen. Mønten kan dog have større værdi end guldprisen, hvis den er eftertragtet eller har en meget høj kvalitet.
Hvad betyder det at handle til guldprisen ?
For mange samlere betyder guldprisen ikke særlig meget, da det er mønten som sådan der har interessen. Guldprisen på mønter er kun interessant, hvis mønten ellers ikke har en samlermæssig værdi. Kan man ikke sælge sin mønt for en samlerværdi, kan man altid få guldprisen.
Guldprisen fastsættes internationalt hver dag og betyder kort og godt, at man for en mængde guld får en bestemt pris. Guldprisen regnes i ounze. Guldpriser / Valutakurser
1 ounze = 31.1035 g
(2005) - Hvis man så på guldprisen den 11. februar 2005 kl. 1200 var den US$ 422.80 for en ounze. Omregnet til Dkr. ved kurs 578,93 betyder det, at 31.1035 g guld kostede Dkr. 2447,71. (2006) - Hvis man så på guldprisen den 11. februar 2006 kl. 1200 var den US$ 578.55 for en ounze. Omregnet til Dkr. ved kurs 623,63 betyder det, at 31.1035 g guld kostede Dkr. 3608.01.
Prisen på 1 g guld: 2447,71 / 31.1035 = Dkr. 78,696 Prisen på 1 g guld: 2447,71 / 31.1035 = Dkr. 116,000
En dansk guld 10-krone fra 1873 vejer 4,480 g og har finheden 0.900. Det svarer til, at der er 4,032 g guld i mønten. En dansk guld 20-krone fra 1873 vejer 8,960 g og har finheden 0.900. Det svarer til, at der er 8,064 g guld i mønten.
Ved et simpelt regnestykke kan guldværdien (dagspris) for en guldmønt nu findes:
Guld 10 krone: 4,032 g x 78,696 = Dkr. 317,30 Guld 10 krone: 4,032 g x 78,696 = Dkr. 467,71
Guld 20 krone: 8,064 g x 78,696 = Dkr. 634,60 Guld 20 krone: 8,064 g x 78,696 = Dkr. 935,46
Guld 10 krone (H.C. Andersen 2005): 8,650 g x 78,696 = Dkr. 680,72 Guld 10 krone (H.C. Andersen 2005): 8,650 g x 78,696 = Dkr. 1003,40
Guldprisen svinger fra dag til dag. Ovenfor kan det ses, at guldprisen igennem det seneste år er steget med ca. 32,16 %. En oplysning som har stor betydning for de samlere, der bruger guldet/ guldmønterne som investeringsobjekt og som alene tænker på guldprisen.
Har du spørgsmål om guldmønter kan du kontakte Schou Web Coins via e-mail.
|