Artikler fra medlemmerne

Artikel af Frede Hansen, møntmester i Møntklubben Kronen,

15. oktober 2002

Kvalitetsvurderinger og priser

Med mange års erfaring kan jeg konkludere at dette begreb er meget underligt!

På trods af at der findes nøje specificerede definitioner i diverse kataloger ser det ud til at ingen (næsten) kan blive enige om hvilken kvalitet en given mønt har. Det ser ud til at det er meget væsentligt om man vil købe eller sælge mønten, der afgør hvordan den bliver beskrevet! Det ville være dejligt hvis flere gad læse specifikationerne og derefter rette sig efter dem! En undtagelse er sedlerne, hvor katalogerne ikke kan blive enige om definitionerne.

(Sammenlign f.eks. Pick kataloget med Sieg.) Der er mange eks. på at 1/1- mønter bliver beskrevet som alt muligt lige fra 0 til 1+. Visse sølvmønter bliver beskrevet som 0 når bare de er godt pudset, selv om de reelt kun holder 1+ eller ringere før pudsningen! Hvad man så mener om dem efter at de er pudset skal jeg lade være usagt. Men pudsede mønter er vel et eller andet sted mellem 10 og 50% værd af hvad de var før de blev pudset!

 
I virkeligheden burde det være sådan at hvis man kan se en mønt behøver den jo reelt ikke at være kvalitetsvurderet. Hvis jeg ser en mønt jeg mangler i min samling er jeg fuldstændig ligeglad med hvad sælger kalder den hvis jeg kan lide den og prisen er rigtig. Hvis man køber mønter på ”afstand” (internet eller salgslister) har man selvfølgelig et problem medminder der er billeder (gode). Min beslutning er at jeg ikke køber en mønt der ikke er afbildet, medmindre jeg kender sælger godt! Hvis man er usikker m.h.t. hvad en mønt må koste, er det jo ikke så svært når man kan surfe rundt på nettet hos handlere og på auktionerne og tjekke priserne på mønterne. Ukendte sælgere uden billeder eller med dårlige billeder kan man jo bare holde sig fra (så lærer de det jo nok)!

Et af problemerne er jo nok at der er vidt forskellige motiver til at samle, nogen går efter en fortjeneste andre samler for den numismatiske interesse (historisk eller geografisk). Begge dele er for så vidt OK, bortset fra at de to nævnte grupper egentlig har modstridende interesser! Når jeg mener OK til førstnævnte gruppe er det fordi disse samlere (handlere) som regel har ”næse” for at skaffe ting fra f.eks. udlandet som ”almindelige” samlere ellers ikke får fat i. I øvrigt ser det ud til at de der skriver katalogerne (priserne) har en interesse i at holde priserne oppe på ret almindelige mønter og pudsigt nok priserne nede på visse sjældnere mønter! Man kan undre sig over at det er umuligt at skaffe bestemte mønter til samlingen som står forholdsvis billigt (0-200 kr.) mens andre dyrere altid er udbudt?? Forklaringen er måske: Man undlader at sætte den sjældnere mønt højere end nødvendigt så man kan købe den og sætter den mere almindelige (såkaldt sjældne) mønt højere så man kan sælge m. god fortjeneste. Dette er en grov påstand som ikke kan bevises, men så kan jeg kun sige at visse prisansættelser må skyldes uvidenhed! Førstnævnte tilfælde er helt klart effektivt. En køber kan give fuld katalogpris og sælge den videre til en erfaren samler for måske det dobbelte. I det andet tilfælde kunne samlere måske undre sig over at den ’sjældne’ mønt faktisk kan købes overalt!! Dette er også typisk for udbuddet på Nettet, specielt uden for Danmark. Der er ingen grænser for hvor mange ’sjældne’ ting man kan købe, underligt nok udbydes disse hos hundreder af sælgere!

FH/2002

Artiklen kan kommenteres i Schou Web Coins diskussionsforum