LBK nr 706 af 29/09/1998 (Gældende)
Bekendtgørelse af lov om ophavsret
Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 194 af 11. marts 1997, med de ændringer, der følger af lov
nr. 407 af 26. juni 1998.
Ophavsrettens genstand og indhold
Beskyttede værker
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk,
har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i
skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær
fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller
fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller
brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk
form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære
værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære
værker.
Beskyttelsens indhold
§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger,
eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af
det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig
eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden
litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som fremstilling af eksemplarer anses også det
forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive
det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån
eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, herunder udsendes
i fjernsyn, eller
3) værket fremføres offentligt, herunder udsendes i radio
eller fjernsyn.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større
kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.
§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på
eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for
almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende
for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller
egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke
frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset
brug af værket.
Bearbejdelser
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde
bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden
litteratur- eller kunstart, har ophavsret til værket i denne
skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider
mod ophavsretten til det oprindelige værk.
Stk. 2. Ophavsretten til et nyt og selvstændigt værk, som er
frembragt gennem fri benyttelse af et andet, er ikke afhængig af
ophavsretten til det oprindelige værk.
Samleværker
§ 5. Den, som ved at sammenstille værker eller dele af værker
frembringer et litterært eller kunstnerisk samleværk, har
ophavsret til dette, men retten gør ingen indskrænkning i
ophavsretten til de enkelte værker.
Fællesværker
§ 6. Har et værk to eller flere ophavsmænd, uden at de enkeltes
bidrag kan udskilles som selvstændige værker, har de ophavsret
til værket i fællesskab. Enhver af dem kan dog påtale retskrænkelser.
Formodning om ophavsrettens indehaver m.v.
§ 7. Som ophavsmand anses, når ikke andet er oplyst, den, hvis
navn eller alment kendte pseudonym eller mærke på sædvanlig måde
er påført eksemplarer af værket eller opgives, når det gøres
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Er et værk udgivet, uden at ophavsmanden er angivet i
overensstemmelse med stk. 1, kan udgiveren, hvis denne er nævnt,
og ellers forlæggeren handle på ophavsmandens vegne, indtil
denne bliver angivet på et nyt oplag.
Offentliggørelse og udgivelse
§ 8. Et værk anses for offentliggjort, når det lovligt er gjort
tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Et værk anses for udgivet, når eksemplarer af værket
med ophavsmandens samtykke er bragt i handelen eller på anden måde
spredt blandt almenheden.
Offentlige aktstykker
§ 9. Love, administrative forskrifter, retsafgørelser og
lignende offentlige aktstykker er ikke genstand for ophavsret.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for værker, der
fremtræder som selvstændige bidrag i de i stk. 1 nævnte
aktstykker. Sådanne værker må dog gengives i forbindelse med
aktstykket. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Forholdet til beskyttelse efter anden lovgivning
§ 10. Beskyttelse efter lov om mønstre udelukker ikke ophavsret.
Stk. 2. Halvlederprodukters udformning (topografi) nyder ikke
beskyttelse efter denne lov, men beskyttes efter reglerne i lov om
beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi).
Indskrænkninger i ophavsretten
Almindelige bestemmelser
§ 11. Bestemmelserne i dette kapitel gør ikke indskrænkninger i
ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over, hvad der følger af
§ 29.
Stk. 2. Når et værk anvendes i henhold til dette kapitel, må
værket ikke ændres i videre udstrækning, end den tilladte brug
kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i
overensstemmelse med, hvad god skik kræver.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12. Af et offentliggjort værk må enhver fremstille eller lade
fremstille enkelte eksemplarer til sin private brug. Sådanne
eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at
1) opføre et bygningsværk,
2) fremstille et eksemplar af et kunstværk ved afstøbning,
ved aftryk fra original plade eller stok eller på nogen anden måde,
som indebærer, at eksemplaret kan opfattes som en original,
3) fremstille eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret
form eller
4) fremstille eksemplarer i digital form af andre værker, når
eksemplarfremstillingen sker på grundlag af en gengivelse af værket
i digitaliseret form.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke ret til at benytte
fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der er tale om
1) musikværker,
2) filmværker,
3) værker af brugskunst eller
4) kunstværker, såfremt eksemplarfremstillingen har form af
en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 giver ikke brugeren ret til ved
eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker at anvende
teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på
biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige
steder.
Eksemplarfremstilling inden for undervisningsvirksomhed
§ 13. Til brug i undervisningsvirksomhed kan der fremstilles
eksemplarer af udgivne værker samt ved optagelse foretages
eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio eller
fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for
undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte
aftale.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om optagelse gælder ikke for
filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af
spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er
benyttet mindre dele af værket.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om eksemplarfremstilling af
udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i digital form.
Stk. 4. Lærere og elever må som led i undervisningsvirksomhed
foretage optagelser af deres egne fremførelser af værker.
Optagelserne må ikke udnyttes på anden måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
§ 14. Offentlige eller private institutioner, organisationer og
erhvervsvirksomheder kan til intern brug i deres virksomhed ved
fotokopiering eller lignende fremstille eller lade fremstille
eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og
samleværker, af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig
art samt af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til
teksten, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. Sådanne eksemplarer må kun udnyttes inden for
virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15. Sygehuse, plejehjem, fængsler og andre døgninstitutioner
inden for social- og sundhedsområdet, kriminalforsorgen og
lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl.
foretage optagelser af værker, der udsendes i radio eller
fjernsyn. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den pågældende
institution.
Eksemplarfremstilling på arkiver, biblioteker og museer
§ 16. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter
arkiver, biblioteker og museer på nærmere fastsatte vilkår kan
fremstille enkelte eksemplarer af værker til brug i deres
virksomhed. Sker eksemplarfremstillingen i form af lyd- og
billedoptagelse eller i digital form, må eksemplarerne ikke uden
ophavsmandens samtykke udlånes eller på anden måde gøres tilgængelige
for almenheden uden for arkivet, biblioteket eller museet.
Eksemplarfremstilling til syns- og hørehandicappede
§ 17. Det er tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne
værker, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt
bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende
samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand
til at læse trykt tekst. Sker gengivelsen eller
eksemplarspredningen i erhvervsøjemed, har ophavsmanden krav på
vederlag.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en
gengivelse, som udelukkende består af lydoptagelser, samt ved
spredning af eksemplarer, der sker ved udlejning til almenheden.
Stk. 3. Erhververen af et eksemplar af værker, som af andre er
fremstillet i overensstemmelse med stk. 1, må fremstille sådanne
eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder
sikkerhedseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan
udnytte eksemplaret efter dets formål. De fremstillede
eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde. Retten til at
udnytte dem bortfalder, hvis det erhvervede eksemplar gøres tilgængeligt
for almenheden. Dette gælder dog ikke ved udlån og udlejning af
erhvervede eksemplarer, som foretages af statslige eller kommunale
institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner.
Stk. 4. Af udgivne litterære værker må der, når det ikke
sker i erhvervsøjemed, ved lydoptagelse fremstilles eksemplarer
med henblik på udlån til blinde, svagtseende, ordblinde, læsehandicappede
og andre, som er ude af stand til at læse almindelige bøger.
Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 5. Statslige eller kommunale institutioner og andre
sociale eller almennyttige institutioner kan til brug for syns- og
hørehandicappede ved lyd- eller billedoptagelse fremstille
eksemplarer af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
optagelser må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af
den i § 50 forudsatte aftale.
Fremstilling af antologier til brug i undervisningsvirksomhed
m.v.
§ 18. Mindre dele af litterære værker og musikværker eller sådanne
værker af ringe omfang må til brug i undervisningsvirksomhed
gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større
antal ophavsmænd, når 5 år er forløbet efter det år, da værket
blev udgivet. I tilslutning til teksten kan også kunstværker og
værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, gengives, når 5 år
er forløbet efter det år, da værket blev offentliggjort.
Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på værker,
der er udarbejdet til brug i undervisningsvirksomhed.
Stk. 3. Enkelte udgivne sangtekster må gengives i sanghæfter
til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke fremstilles
mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19. Når et eksemplar af et værk med ophavsmandens samtykke er
solgt eller på anden måde overdraget til andre, må eksemplaret
spredes videre.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden
ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af værker
gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for bygningsværker og
brugskunst.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det ikke tilladt uden
ophavsmandens samtykke til almenheden at sprede eksemplarer af
filmværker og eksemplarer af edb-programmer i digitaliseret form
gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af et
edb-program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk
og udlånes sammen med dette.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 medfører ingen indskrænkning i
retten til at modtage afgift m.v. efter lov om biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et
kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne
eller overdragne eksemplarer vises offentligt.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for visning af
eksemplarer af kunstværker i fjernsyn eller film. Det samme gælder
for visning af eksemplarer af litterære eller musikalske værker,
hvis værkets indhold derved gøres tilgængeligt for almenheden.
Offentlig fremførelse
§ 21. Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk eller et filmværk,
må fremføres offentligt
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for fremførelse
i radio eller fjernsyn samt for fremførelse af databaser i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3. Udgivne eksemplarer af filmværker, musikværker og værker
i digital form kan stilles til rådighed for enkeltpersoner på
offentlige biblioteker til personligt gennemsyn eller studium på
stedet ved hjælp af teknisk udstyr. Eksemplarfremstilling er ikke
tilladt.
Citat
§ 22. Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af
formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23. Offentliggjorte kunstværker og værker af beskrivende art,
jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske eller videnskabelige
fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af
formålet.
Stk. 2. Et offentliggjort kunstværk må gengives i en alment
oplysende fremstilling, såfremt betingelserne for aftalelicens
efter § 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt
ophavsmanden over for nogen af de aftalesluttende parter har
nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 3. Offentliggjorte kunstværker må gengives ved omtale af
dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det sker i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af
formålet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker,
der er frembragt med henblik på gengivelse i aviser eller
tidsskrifter.
Stk. 4. Udgivne kunstværker eller eksemplarer af kunstværker,
der af ophavsmanden er overdraget til andre, må gengives i
aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af
underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24. Kunstværker, der indgår i en samling, eller som
udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger over
samlingen og i meddelelser om udstilling eller salg.
Stk. 2. Kunstværker må afbildes, når de er varigt anbragt på
eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket
er hovedmotivet og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3. Bygninger må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en
dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må
værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i
gengivelsen af dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26. Forhandlinger i Folketinget, kommunalbestyrelserne og andre
valgte offentlige myndigheder, i retssager samt på offentlige møder,
som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må gengives
uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at
udgive samlinger af sine egne indlæg.
§ 27. Når eksemplarer af værker beskyttet efter denne lov er
indgået til en forvaltningsmyndighed i forbindelse med dens
virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at andre
forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger
afskrift eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens
bestemmelser herom. Det samme gælder for værker, som er
frembragt inden for den pågældende forvaltningsmyndighed.
Stk. 2. Ophavsretten er ikke til hinder for, at arkivalier, der
er afleveret til et offentligt arkiv, gøres tilgængelige for
almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens bestemmelser
herom. Der må dog ikke udleveres afskrifter eller fremstilles
kopier af private arkivalier.
Stk. 3. Retten til videre udnyttelse af værker, hvortil der i
henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller hvoraf der er
udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt gældende
regler.
§ 28. Det er tilladt i det omfang, som betinges af formålet,
at gengive værker i forbindelse med
1) retssager og sager i administrative nævn og lignende og
2) sagsbehandling inden for offentlige myndigheder og
institutioner, som henhører under Folketinget.
Stk. 2. Retten til videre udnyttelse afhænger af de i øvrigt gældende
regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29. Bygninger kan ændres af ejeren uden ophavsmandens
samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn til
deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2. Brugsgenstande kan ændres af ejeren uden ophavsmandens
samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30. Danmarks Radio, TV 2 samt Færøernes Radio (Utvarp Føroya),
Færøernes Fjernsyn (Sjónvarp Føroya) og Grønlands Radio (Kalaallit
Nunaata Radioa) kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne værker,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.
Stk. 2. Ophavsmanden kan over for radio- eller
fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i
henhold til stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i
stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på aftaler, der er
indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
ophavsmanden til et kunstværk har overdraget et eller flere
eksemplarer til andre.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse
på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit, medmindre der
samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende
foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 31. Radio- og fjernsynsforetagender må til brug i deres
udsendelser optage værker på bånd, film eller anden indretning,
der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at
udsende de pågældende værker. Retten til at gøre således
optagne værker tilgængelige for almenheden afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkårene
for at foretage sådanne optagelser og om brugen og opbevaringen
af disse.
§ 32. Diskussionsudsendelser i radio og fjernsyn, hvorunder
almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens
samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af
sine egne indlæg.
§ 33. Værker, som udsendes i radio eller fjernsyn, må
optages på bånd, film eller anden indretning, der kan gengive
dem, og opbevares i Statens Mediesamling, såfremt udsendelsen er
af dokumentarisk værdi. Mediesamlingen må fremstille enkelte
eksemplarer af udsendelserne i sikkerheds- og beskyttelsesøjemed
samt til forskningsformål. Retten til videre udnyttelse afhænger
af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte, at bestemmelsen i stk.
1 skal finde tilsvarende anvendelse på andre offentlige arkiver.
§ 34. Radio- og fjernsynsforetagender kan efter anmodning
udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til personer
og institutioner, der har medvirket i de pågældende udsendelser,
eller som anser sig for krænket gennem omtale i en bestemt
udsendelse eller gennem offentlig omtale af den pågældende
udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1. pkt., må
kun benyttes til intern brug.
§ 35. Værker, som udsendes trådløst i radio eller fjernsyn,
må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg og på
samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves
af radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må værker, der indgår i
en trådløs radio- eller fjernsynsudsendelse, som modtages ved hjælp
af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som ikke
omfatter mere end 2 tilslutninger.
Stk. 3. Ejeren af et anlæg som nævnt i stk. 1 er ansvarlig
for, at der træffes aftale om videreudsendelse af radio- og
fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren
skal betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1
eller en kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1,
fastsat som et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte
tilslutning pligtig at betale ejeren et beløb, som svarer dertil.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36. Den, der har ret til at benytte et edb-program, må
1) fremstille sådanne eksemplarer af programmet og foretage sådanne
ændringer i programmet, som er nødvendige for, at den pågældende
kan benytte det efter dets formål, herunder foretage rettelse
af fejl,
2) fremstille et sikkerhedseksemplar af programmet, for så
vidt det er nødvendigt for benyttelsen af det, og
3) besigtige, undersøge eller afprøve edb-programmet for at
fastslå, hvilke ideer og principper der ligger til grund for de
enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i forbindelse
med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel,
lagring eller lignende af programmet, som vedkommende er
berettiget til at udføre.
Stk. 2. Den, der har ret til at benytte en database, må foretage
sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den pågældende
kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af
dette.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre værker i digitaliseret form, hvis anvendelse
styres af et edb-program. Det er dog ikke tilladt at foretage ændringer
i værkerne.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan
ikke fraviges ved aftale.
§ 37. Eksemplarfremstilling af et edb-programs kode og oversættelse
af kodens form er tilladt, når dette er en forudsætning for at
skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet mellem et selvstændigt udviklet edb-program og
andre edb-programmer, såfremt
1) handlingerne udføres af licenshaveren eller af en anden
person, der har ret til at benytte et eksemplar af et
edb-program, eller på disses vegne af en person, der har
tilladelse hertil,
2) de oplysninger, der er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet, ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige
for de i nr. 1 nævnte personer, og
3) handlingerne er begrænset til de dele af det oprindelige
edb-program, der er nødvendige for at opnå interoperabilitet.
Stk. 2. De oplysninger, der er indhentet i forbindelse med
anvendelsen af stk. 1, må ikke
1) benyttes til andre formål end at gøre det selvstændigt
udviklede edb-program interoperabelt,
2) videregives til tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt
for at gøre det selvstændigt udviklede edb-program
interoperabelt, eller
3) benyttes til udvikling, fremstilling eller markedsføring
af et edb-program, der i sin udtryksform i vid udstrækning
svarer til det oprindelige, eller til nogen anden handling, som
krænker ophavsretten.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges ved aftale.
Vederlag for erhvervsmæssigt videresalg af kunstværker
§ 38. Ved erhvervsmæssigt videresalg af eksemplarer af kunstværker
har ophavsmanden ret til et vederlag på 5 pct. af salgsprisen
ekskl. moms.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke bygningsværker. Værker
af brugskunst er ikke omfattet, hvis de er fremstillet i flere
identiske eksemplarer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
vederlagets beregning, herunder bestemmelser om mindstebeløb for
den salgspris, som skal medføre ret til vederlag.
Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb,
jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter
ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle
og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig ikke ægtefælle
eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation,
som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5. Retten til vederlag kan kun gøres gældende af en
organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen
forestår opkrævningen og foretager udlodningen til de
berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består,
indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket
videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav
fra den berettigede.
Stk. 6. Ved erhvervsmæssigt videresalg som nævnt i stk. 1 er
sælgeren forpligtet til at fremsende en årlig opgørelse over
salget af kunstværker attesteret af en statsautoriseret eller
registreret revisor til den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39. Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd-
eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller
billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til
de i stk. 2 nævnte værker.
Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet
til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker,
som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på
fonogram, film, videogram eller lignende.
Stk. 3. Administrationen og kontrollen, herunder opkrævningen,
udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en væsentlig
del af danske ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre
rettighedshavere, herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og
fotografer, og som af kulturministeren er godkendt hertil.
Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen,
forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4. Organisationen fastsætter retningslinjer for
udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så fordelingen i
videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering,
som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling
skal dog anvendes til støtte af formål, der er fælles for
ophavsmændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af
organisationen, jf. stk. 3.
§ 40. Vederlaget udgør for 1993 pr. minut spilletid for lydbånd
0,045 kr. og for videobånd 0,0625 kr. Vederlaget reguleres årligt
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 41. Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller
indfører lyd- eller videobånd, skal anmeldes hos fællesorganisationen.
Stk. 2. Organisationen udsteder et bevis for anmeldelsen.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder er berettigede til, uden at
vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden anmeldt
virksomhed at modtage lyd- eller videobånd, der er
vederlagspligtige efter § 39.
§ 42. Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det
vederlagspligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er
udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller videobånd
til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til udleveringen
efter stk. 2.
Stk. 4. Opgørelsen specificeres efter retningslinjer, som
fastsættes af kulturministeren efter forhandling med fællesorganisationen.
Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med fællesorganisationen
fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt. nævnte
opgørelse.
§ 43. I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk.
2, fradrages:
1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en anden
anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.
2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.
3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til
professionelle formål, herunder undervisningsformål.
4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til
fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.
5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt
til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra
vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren kan efter forhandling med fællesorganisationen
fastsætte retningslinjer for kontrol med fradrag efter stk. 1.
§ 44. Vederlaget tilbagebetales ved
1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- eller
videobånd,
2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd
til professionelle formål, herunder undervisning,
3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd
til fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller hørehandicappede,
eller
4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd
til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra
vederlaget.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen
de nærmere retningslinjer for vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45. Anmeldte virksomheder skal føre regnskab over
fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige
lyd- og videobånd.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med fællesorganisationen
de nærmere retningslinjer for de anmeldte virksomheders
regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3. Anmeldte virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale
i 5 år efter regnskabsårets udløb.
§ 46. Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver
vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned
til fællesorganisationen angive mængden af udleverede lyd- og
videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43.
Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen indbetale
vederlaget til organisationen. Angivelsen skal underskrives af
virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47. Kan der ikke opnås enighed om størrelsen af vederlag i
henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, § 51, stk. 2, og
§ 68, kan hver af parterne forelægge spørgsmålet for et af
kulturministeren nedsat nævn, Ophavsretslicensnævnet. Nævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for nævnets
virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af
omkostningerne ved virksomheden.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning
af vederlag i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18, stk. 1, og §
68.
Stk. 3. Såfremt brugeren af et værk i henhold til § 68 ikke
betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes aftale eller
ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås,
at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med
ophavsmandens samtykke, indtil betaling er sket.
§ 48. Nægter en organisation, som er godkendt efter § 50,
stk. 3, eller et radio- eller fjernsynsforetagende uden rimelig
grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som
udsendes trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over
kabelanlæg, eller tilbydes en sådan videreudsendelse på
urimelige vilkår, kan Ophavsretslicensnævnet på begæring
meddele den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår
herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Nægter et radio- eller fjernsynsforetagende efter §
69 at give samtykke til, at foretagendets radio- eller
fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i §
13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5, eller kan der
ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring af hver af parterne meddele
den fornødne tilladelse og fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder kun anvendelse, hvis en
organisation af ophavsmænd har indgået en aftale, som omfattes
af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 5.
Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse.
§ 49. Vederlagskrav i henhold til § 17, stk. 1 og 4, § 18,
stk. 1, og § 68 forældes efter 3 år fra udgangen af det år, i
hvilket værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2. Såfremt vederlagskravet gøres gældende af en
organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for
ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50. Aftalelicens efter §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23,
stk. 2, §§ 30 og 35 kan påberåbes af brugere, der har indgået
en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en
organisation, som omfatter en væsentlig del af danske ophavsmænd
til en bestemt art af værker. Aftalelicensen giver brugeren ret
til at udnytte andre værker af samme art, selv om ophavsmændene
til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.
Stk. 2. Aftalelicensen giver kun brugeren ret til at benytte de
ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den måde og på de
vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og
af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3. Rettighedsorganisationer, som indgår aftaler om
samtidig og uændret videreudsendelse af radio- eller
fjernsynsudsendelser af den i § 35 nævnte karakter, skal
godkendes af kulturministeren. Ministeren kan bestemme, at en
godkendt organisation på nærmere angivne områder skal være en
fællesorganisation, som omfatter flere grupper af
rettighedshavere. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er
ugyldige.
Stk. 4. Erhvervsmæssig virksomhed, hvorved en repræsentant
for indehaveren af ophavsretten eller en kontraktmæssig indehaver
af denne ret indgår aftaler om offentlig fremførelse af et
musikværk, der er beskyttet efter denne lov, skal godkendes af
kulturministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere vilkår for
godkendelsen. Aftaler indgået i strid med 1. og 2. pkt. er
ugyldige.
§ 51. For værksudnyttelse i henhold til §§ 13 og 14, § 17,
stk. 5, § 23, stk. 2, §§ 30 og 35 skal de regler, som
organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen af vederlag
mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde
tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2. Ikke-repræsenterede ophavsmænd kan gøre krav på
individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår af
aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen
af det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i
§ 47, stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3. Vederlagskrav, som de i henhold til § 50, stk. 3,
godkendte organisationer ønsker at fremsætte i forbindelse med værksudnyttelse
efter § 35, skal fremsættes samtidig over for brugerne.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende anvendelse på
vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmelser.
§ 52. Hvis forhandlinger om indgåelse af aftaler som nævnt i
§ 13, stk. 1, § 14, § 17, stk. 5, og § 23, stk. 2, ikke fører
til noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2. Krav om mægling rettes til kulturministeren. Kravet
kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt forhandlingerne
eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når
forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Stk. 3. Mæglingen foretages af en forligsmand, der udpeges af
kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal baseres på
parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå
parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved
udpegningen af voldgiftsmænd.
Stk. 4. Forligsmanden kan fremsætte forslag til tvistens løsning
og kan kræve, at et sådant forslag forelægges parternes
kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af
forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter
kulturministeren om mæglingens udfald.
Stk. 5. Forligsmanden kan bestemme, at aftaler skal forblive i
kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil udløbe under
forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to
uger efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag
eller forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at
forligsmanden har meddelt, at der ikke er basis for at fremsætte
sådanne forslag.
Stk. 6. Den, der er eller har været forligsmand, må ikke ubeføjet
røbe eller udnytte, hvad denne har fået kendskab til som
forligsmand.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om dækning
af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Ophavsrettens overgang til andre
Almindelige bestemmelser
§ 53. Ophavsmanden kan med de begrænsninger, der følger af §§
3 og 38, helt eller delvis overdrage sine rettigheder efter denne
lov.
Stk. 2. Overdragelse af eksemplarer indbefatter ikke
overdragelse af ophavsretten.
Stk. 3. Har ophavsmanden overdraget en ret til at udnytte værket
på en bestemt måde eller ved bestemte midler, giver
overdragelsen ikke erhververen ret til at udnytte værket på
andre måder eller ved andre midler.
Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 54-59 om overdragelse af
ophavsret kan fraviges ved aftale mellem parterne, medmindre andet
er fastsat i de enkelte bestemmelser.
§ 54. Erhververen har pligt til at udnytte værket.
Ophavsmanden kan hæve aftalen, hvis erhververen ikke har udnyttet
værket inden en rimelig tid eller senest inden 5 år efter det
tidspunkt, hvor aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
§ 55. Hvis aftalen ikke udtrykkeligt specificerer enkelte
udnyttelsesformer, som omfattes af overdragelsen, kan ophavsmanden
med rimeligt varsel opsige overdragelsen af rettighederne til de
uspecificerede udnyttelsesformer, der ikke er iværksat af
erhververen, inden 3 år er forløbet fra det tidspunkt, hvor
aftalen er opfyldt fra ophavsmandens side.
Ændringer og videreoverdragelse
§ 56. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at
ændre værket, medmindre ændringen er sædvanlig eller åbenbart
forudsat.
Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret
til at videreoverdrage ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen
er sædvanlig eller åbenbart forudsat. Overdrageren vedbliver at
være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver opfyldt.
Afregning og kontrol
§ 57. Hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens omsætning,
salgstal eller lignende, kan ophavsmanden kræve, at der sker
afregning mindst én gang om året. Ophavsmanden kan ligeledes kræve,
at afregningen ledsages af fyldestgørende oplysninger om de
forhold, der har ligget til grund for vederlagsberegningen.
Stk. 2. Ophavsmanden kan kræve, at erhververens regnskaber,
bogføring og lagerbeholdning samt attestationer fra den, som har
udnyttet værket, ved den årlige afregning efter stk. 1 stilles
til rådighed for en af ophavsmanden udpeget statsautoriseret
eller registreret revisor. Revisoren må oplyse ophavsmanden om
den foretagne afregnings rigtighed og om eventuelle uregelmæssigheder.
Revisoren har i øvrigt tavshedspligt om alle andre forhold, som
denne bliver bekendt med ved gennemgangen.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til
skade for ophavsmanden.
Særlige bestemmelser om aftaler om indspilning af film
§ 58. En aftale om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer,
at ophavsmanden ikke kan modsætte sig, at
1) der fremstilles eksemplarer af filmen,
2) eksemplarer af filmen spredes til almenheden,
3) filmen fremføres offentligt eller
4) filmen forsynes med tekster eller tale på et andet sprog.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
1) allerede eksisterende værker,
2) drejebøger, dialoger og musikværker, som er frembragt
med henblik på fremstillingen af filmen, eller
3) filmens hovedinstruktør.
Bestemmelser om uoverdrageligt vederlagskrav ved udlejning af
billed- og lydoptagelser
§ 58 a. Har en ophavsmand til en producent af billed- eller
lydoptagelser overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne
optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har
ophavsmanden ret til et rimeligt vederlag fra producenten for
udlejningen. Retten til vederlag kan kun udøves gennem
organisationer, der repræsenterer de enkelte grupper af
rettighedshavere. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan ikke fraviges
ved aftale.
Særlige bestemmelser om edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold
§ 59. Ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en
arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter
arbejdsgiverens anvisninger, overgår til arbejdsgiveren.
Bestilte portrætbilleder
§ 60. Ophavsmanden kan ikke udøve sine rettigheder til et
bestilt portrætbillede uden samtykke fra bestilleren.
Arv og kreditorforfølgning
§ 61. Ved ophavsmandens død finder arvelovgivningens almindelige
regler anvendelse på ophavsretten.
Stk. 2. Ved testamente kan ophavsmanden med bindende virkning
også for ægtefælle og livsarvinger give forskrifter om udøvelse
af ophavsretten eller overlade det til en anden at give sådanne
forskrifter.
§ 62. Ophavsmandens ret til at råde over sit værk kan ikke gøres
til genstand for kreditorforfølgning hverken hos ophavsmanden
eller hos nogen, til hvem retten er overgået ifølge ægteskab
eller arv.
Stk. 2. Kreditorforfølgning i eksemplarer af værket kan
heller ikke foretages hos ophavsmanden selv eller hos nogen, til
hvem eksemplarer er overgået ifølge ægteskab eller arv, hvis
forfølgningen retter sig mod
1) manuskripter,
2) stokke, plader, forme eller lignende, hvorved et kunstværk
kan udføres, eller
3) eksemplarer af kunstværker, som ikke er udstillet, udbudt
til salg eller på anden måde godkendt til offentliggørelse.
Ophavsrettens gyldighedstid
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet
efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker
efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten
dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende
af følgende personer:
1) Den ledende instruktør,
2) drejebogsforfatteren,
3) dialogforfatteren og
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug
i filmværket.
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af
ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer
ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år,
da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele,
bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt
beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum
bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver
oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes
gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis
ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter
udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
§ 64. Når et værk ikke tidligere har været udgivet, har
den, som for første gang lovligt offentliggør eller udgiver værket
efter udløbet af den ophavsretlige beskyttelse, rettigheder til værket
svarende til de økonomiske rettigheder, der i loven er tillagt
den, der frembringer et litterært eller kunstnerisk værk.
Beskyttelsen varer, indtil 25 år er forløbet efter udgangen af
det år, hvor offentliggørelsen eller udgivelsen fandt sted.
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65. En udøvende kunstners fremførelse af et litterært eller
kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
Stk. 2. Er fremførelsen optaget som anført i stk. 1, nr. 1, må
den ikke uden den udøvende kunstners samtykke overføres til
anden indretning, der kan gengive den, eller gøres tilgængelig
for almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år,
da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en fremførelse
udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det
år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse fandt
sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første.
Stk. 3. En aftale mellem en udøvende kunstner og en
filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film indebærer,
at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes
at have overdraget sin ret til udlejning af filmen til
producenten.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 3 og 11, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, og § 12, stk. 4,
§§ 13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, §
19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31 og 33-35, § 36, stk.
3, §§ 39-47, 49-57, § 58 a samt §§ 61 og 62 finder
tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og
optagelser heraf. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun
anvendelse på en optagelse efter stk. 1 og 2, når denne for første
gang er solgt eller på anden måde overdraget af
rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan Det Kongelige Teater
lade teatrets festforestillinger eller forestillinger i anledning
af officielle besøg udsende af Danmarks Radio eller TV 2 i radio
eller fjernsyn.
Fremstillere af lydoptagelser
§ 66. Lydoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres
eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
lydoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette
tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter
udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller offentliggørelse
fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er det første. Som
eftergørelse betragtes også det forhold, at en optagelse overføres
fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 1, § 12, stk. 4, §§
13, 15 og 16, § 17, stk. 1-3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19,
stk. 1 og 2, §§ 21, 22, 25, 27, 28, 31, 33, 34, § 36, stk. 3,
§§ 39-47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på
lydoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse
på en optagelse efter stk. 1, når denne for første gang er
solgt eller på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller
med dennes samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må lydoptagelser, som
udsendes trådløst i radio eller fjernsyn, videreudsendes over
kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af
radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig med, at
udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67. Billedoptagelser må ikke uden fremstillerens samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden, før 50 år
er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted.
Hvis en billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for
dette tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor den første udgivelse eller
offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket tidspunkt der er
det første. Som eftergørelse betragtes også det forhold, at en
optagelse overføres fra én optagelse til en anden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 11, stk. 2, § 12,
stk. 1 og stk. 2, nr. 4, § 12, stk. 3, nr. 2, § 12, stk. 4, §§
13, 15 og 16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19,
stk. 1 og 2, § 21, stk. 3, §§ 22, 25, 27, 28 og 31-34, § 36,
stk. 3, § 47 samt §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på
billedoptagelser. Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun
anvendelse på en optagelse efter stk. 1, når denne for første
gang er solgt eller på anden måde overdraget af
rettighedshaveren eller med dennes samtykke inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må billedoptagelser, som
udsendes trådløst i fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og
videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når
dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder
sted.
Vederlag for brug af lydoptagelser i radio og fjernsyn m.v.
§ 68. Uanset bestemmelserne i § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må
udgivne lydoptagelser anvendes til radio- og fjernsynsudsendelse
og til andre offentlige fremførelser.
Stk. 2. De udøvende kunstnere og fremstillerne af
lydoptagelser har krav på vederlag. Vederlagskravet kan kun gøres
gældende gennem en af kulturministeren godkendt fællesorganisation,
som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af
lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for
udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af filmværker,
såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69. En radio- eller fjernsynsudsendelse må ikke uden radio-
eller fjernsynsforetagendets samtykke udsendes af andre eller på
anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må heller ikke
uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller
anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2. Er en udsendelse affotograferet eller optaget som anført
i stk. 1, må den ikke uden foretagendets samtykke overføres til
anden indretning, der kan gengive den, eller spredes til
almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da
udsendelsen fandt sted.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 11, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk.
2, nr. 4, § 15, § 17, stk. 1-3, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22
og 25, § 27, stk. 1 og 3, §§ 28, 31, 32, 33 og § 36, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, finder kun anvendelse på de i stk.
2 nævnte udsendelser, når disse for første gang er solgt eller
på anden måde overdraget af rettighedshaveren eller med dennes
samtykke inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen),
har eneret til at råde over billedet ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år
er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev
fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 3, 7, 9 og 11,
§ 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5,
§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24,
stk. 1 og 2, §§ 25, 27, 28, 30, 31, 33-35, § 36, stk. 3, §§
39-47, 49-58 og §§ 60-62 finder tilsvarende anvendelse på
fotografiske billeder. Er et fotografisk billede genstand for
ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database
eller lignende, hvori et større antal oplysninger er
sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig
investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde
som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille
eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden
af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en
database eller lignende, som foretages gentagne gange og
systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med
handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende
arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser
urimeligt.
Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele
deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne
også gøres gældende.
Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et
arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden
inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er
forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang
blev gjort tilgængeligt for almenheden.
Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2 og 3, §§ 6-9, § 11,
stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, nr. 4, §§ 13-17, § 18, stk. 1
og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20- 22, 25, 27, 28, 30-35, § 36,
stk. 2 og 4, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på
de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter
stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72. Pressemeddelelser, som efter aftale leveres fra udenlandske
nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i udlandet, må ikke uden
modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden gennem
presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter,
at de er blevet offentliggjort i Danmark.
Forskellige bestemmelser
Titelbeskyttelse m.v.
§ 73. Et litterært eller kunstnerisk værk må ikke gøres tilgængeligt
for almenheden under en titel, et pseudonym eller et mærke, som
er egnet til at fremkalde forveksling med et tidligere
offentliggjort værk eller dets ophavsmand.
Stk. 2. Har offentliggørelsen af det tidligere offentliggjorte
værk fundet sted mindre end 3 måneder forud for en udgivelse af
det andet værk, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse,
medmindre forveksling må antages at være tilsigtet.
Signering af kunstværker
§ 74. På et kunstværk må kunstnerens navn eller mærke ikke
anbringes af andre end kunstneren selv, medmindre denne har givet
sit samtykke hertil.
Stk. 2. Kunstnerens navn eller mærke må ikke i noget tilfælde
påføres et eftergjort eksemplar, således at det kan forveksles
med originalen.
Ideelle rettigheder efter ophavsrettens udløb
§ 75. Selv om ophavsretten er udløbet, må et litterært eller
kunstnerisk værk ikke ændres eller gøres tilgængeligt for
almenheden i strid med § 3, stk. 1 og 2, hvis kulturelle
interesser herved krænkes.
Retshåndhævelse
Straf
§ 76. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt
1) overtræder § 2 eller § 3,
2) overtræder §§ 65, 66, 67, 69, 70 eller 71,
3) overtræder § 11, stk. 2, § 60 eller §§ 72-75,
4) undlader at fremsende opgørelse efter § 38, stk. 6,
5) undlader at lade sig anmelde eller undlader at meddele
oplysninger til fællesorganisationen efter § 41, stk. 1, og §
46, 1. pkt., eller undlader at føre eller opbevare regnskaber i
henhold til § 45 eller
6) overtræder forskrifter, der er givet efter § 61, stk. 2.
Stk. 2. Er en forsætlig overtrædelse af de i stk. 1, nr. 1 og 2,
nævnte bestemmelser begået ved erhvervsmæssigt at fremstille
eller blandt almenheden sprede eksemplarer af værker eller
frembringelser, der beskyttes efter §§ 65-71, kan straffen under
særlig skærpende omstændigheder stige til hæfte eller fængsel
indtil 1 år. Særlig skærpende omstændigheder anses navnlig for
at foreligge, hvis overtrædelsen vedrører et betydeligt antal
eksemplarer, eller hvis der ved overtrædelsen tilsigtes en
betydelig vinding.
§ 77. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der
beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet uden for Danmark under
sådanne omstændigheder, at en tilsvarende fremstilling i Danmark
ville være i strid med loven, straffes med bøde den, som forsætligt
eller groft uagtsomt indfører sådanne eksemplarer med henblik på
at gøre dem tilgængelige for almenheden.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 76, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på forsætlige overtrædelser af bestemmelsen i stk.
1.
§ 78. Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft
uagtsomt omsætter eller i kommercielt øjemed besidder midler,
hvis eneste formål er at lette ulovlig fjernelse eller omgåelse
af tekniske indretninger, som måtte være anvendt til at beskytte
et edb-program.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
andre værker i digitaliseret form.
§ 79. I forskrifter, der udstedes efter § 16, § 31, stk. 2,
§ 42, stk. 4, § 43, stk. 2, § 44, stk. 2, § 45, stk. 2, og §
47, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
§ 80. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Påtale
§ 81. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 1, § 77, stk.
1, eller § 79, påtales af den forurettede.
Stk. 2. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af § 3 og
af de i medfør af § 61, stk. 2, givne forskrifter endvidere påtales
af ophavsmandens ægtefælle, slægtning i ret op- eller
nedstigende linje eller søskende.
Stk. 3. Efter ophavsmandens død kan overtrædelser af §§ 3
og 73-74 endvidere påtales af det offentlige. Ved overtrædelser
af § 3 kan offentlig påtale dog kun finde sted, når kulturelle
interesser må anses for krænket ved overtrædelsen.
Stk. 4. Overtrædelser af §§ 75 og 78 påtales af det
offentlige.
§ 82. Overtrædelser, som omfattes af § 76, stk. 2, eller §
77, stk. 2, påtales af det offentlige, når den forurettede begærer
det.
Stk. 2. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i
denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Erstatning og godtgørelse
§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i
§§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, har pligt til at udrede
rimeligt vederlag for udnyttelsen samt erstatning for den
yderligere skade, som overtrædelsen måtte have medført.
Stk. 2. Selv om overtrædelsen er begået i god tro, kan der
tilkendes den forurettede vederlag og erstatning efter
bestemmelsen i stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt.
Vederlaget og erstatningen kan dog ikke overstige den ved overtrædelsen
indvundne fortjeneste.
Stk. 3. En ophavsmand, fotograf eller udøvende kunstner, hvis
ret er krænket ved retsstridigt forhold, har krav på godtgørelse
for ikkeøkonomisk skade.
Inddragelse m.v.
§ 84. Når eksemplarer af værker eller frembringelser, der
beskyttes efter §§ 65-71, er fremstillet, indført eller gjort
tilgængelige for almenheden i Danmark i strid med denne lov eller
med forskrifter givet efter § 61, stk. 2, kan det ved dom
bestemmes, at eksemplarerne skal inddrages til fordel for den
forurettede eller overdrages til ham mod et vederlag, der ikke
overstiger fremstillingsomkostningerne.
Stk. 2. I stedet for inddragelse eller overdragelse kan det
bestemmes, at eksemplarerne helt eller delvis skal tilintetgøres
eller på anden måde gøres uanvendelige til ulovlig brug. Hvis
det under hensyn til eksemplarernes kunstneriske eller økonomiske
værdi eller omstændighederne i øvrigt skønnes rimeligt, kan
retten tillade, at de fremstillede eksemplarer gøres tilgængelige
for almenheden mod erstatning og godtgørelse til den forurettede.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på tryksatser, klicheer, forme og andet, som kan tjene
til ulovlig fremstilling eller brug af værket eller
frembringelsen.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 kan ikke bringes i anvendelse
over for den, som i god tro har erhvervet eksemplarer til privat
brug.
Stk. 5. Bygninger kan ikke kræves inddraget eller
tilintetgjort i medfør af stk. 1 og 2.
Lovens anvendelsesområde
Ophavsret
§ 85. Lovens bestemmelser om ophavsret gælder for
1) værker af danske statsborgere eller personer, der er bosat i
Danmark,
2) værker, som er udgivet første gang i Danmark, eller som
er udgivet første gang samtidig i Danmark og i et andet land,
3) filmværker, hvis producent har sit hovedsæde eller er
bosat i Danmark,
4) bygningsværker, som er beliggende i Danmark, og
5) kunstværker, som er indføjet i bygninger eller anlæg i
Danmark.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, anses samtidig udgivelse
at have fundet sted, såfremt værket efter udgivelse i et andet
land inden 30 dage udgives i Danmark.
Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 3, anses, når andet
ikke er oplyst, den som producent, hvis navn på sædvanlig måde
er angivet på filmen.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 38 gælder for værker af personer,
der er statsborgere i eller bosat i et land inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 64 gælder for offentliggørelser
eller udgivelser, som er foretaget af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 73-75 gælder for ethvert værk.
Andre rettigheder
§ 86. Bestemmelserne i §§ 65, 66 og 68 gælder for fremførelser
og lydoptagelser, som har fundet sted i Danmark.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 om optagelse og eftergørelse
gælder dog for alle lydoptagelser.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 67 gælder for billedoptagelser, der
har fundet sted i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 69 gælder for
1) radio- og fjernsynsudsendelser, som har fundet sted i
Danmark, og
2) radio- og fjernsynsforetagender, der har hovedsæde i
Danmark.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder anvendelse på
1) fotografier fremstillet af personer, der er statsborgere i
eller bosat i et land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, og
2) fotografier, som er indføjet i bygninger eller anlæg i
et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 71 gælder for kataloger m.v., som er
fremstillet af
1) personer, der er statsborgere i eller bosat i et land inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller
2) selskaber, der har hovedsæde i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på
pressemeddelelser som nævnt i § 72.
Særlige bestemmelser om radio- og fjernsynsudsendelser via
satellit
§ 87. Radio- og fjernsynsudsendelser via satellit anses for at
finde sted i Danmark, hvis de programbærende signaler, som er
bestemt til modtagning af almenheden, under et radio- eller
fjernsynsforetagendes kontrol og ansvar her i landet indføres i
en ubrudt sendekæde, der leder til satellitten og ned mod Jorden.
Stk. 2. Udsendelser via satellit anses også for at finde sted
i Danmark, hvis indførelsen i sendekæden sker i et land, som
ikke er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
og som ikke har det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i kapitel
II i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om
samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og
ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og
tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, i følgende
tilfælde:
1) Hvis de programbærende signaler sendes til satellitten fra
en uplinkstation her i landet. Rettigheder efter §§ 2, 64 og
65-73 kan da gøres gældende over for den, som driver
stationen.
2) Hvis der ikke benyttes en uplinkstation i en EØS-medlemsstat,
og et radio- eller fjernsynsforetagende, der har sit hovedsæde
her i landet, har foranlediget indførelsen i sendekæden.
Rettigheder efter §§ 2, 64 og 65-73 kan da gøres gældende
over for foretagendet.
Lovens anvendelse i forhold til andre lande m.v.
§ 88. Under forudsætning af gensidighed kan ved kgl. anordning
anvendelsen af lovens bestemmelser udvides i forhold til andre
lande.
Stk. 2. Endvidere kan loven ved kgl. anordning gøres
anvendelig på værker, som først er udgivet af mellemfolkelige
organisationer, samt på ikkeudgivne værker, som sådanne
organisationer har ret til at udgive.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1) lov om ophavsretten til litterære og kunstneriske værker,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21. december 1994, og
2) lov om retten til fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 715 af 8. september 1993.
Stk. 3. Regler, der er udstedt efter de hidtidige love, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter
denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.
§ 90. Loven gælder også for værker og frembringelser m.v.,
som er frembragt før lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet før lovens
ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v.
kan fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de
lovligt er fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning
eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3,
skal dog altid finde anvendelse på udlejning og udlån, som
foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser
til at fremstille eksemplarer af værker eller frembringelser
m.v., som ikke var beskyttet efter de hidtil gældende
bestemmelser, kan eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig
udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest
den 1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag
af bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises
offentligt. Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Indgår værker og frembringelser m.v. i en optagelse,
der er foretaget med henblik på udsendelse i radio og fjernsyn,
og som er fremstillet på et tidspunkt, hvor de nævnte værker og
frembringelser ikke var beskyttet, eller som er fremstillet i
henhold til stk. 3, kan sådanne optagelser fortsat anvendes til
udsendelse i radio og fjernsyn indtil den 1. januar år 2000.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på offentlig
fremførelse af filmoptagelser.
Stk. 5. Hvis beskyttelsestiden for et værk eller en
frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser bliver
kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende
bestemmelser, anvendes de hidtil gældende bestemmelser.
Bestemmelsen i § 63, stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.
§ 91. Bestemmelserne i §§ 54, 55, 56 og 58 finder ikke
anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 65, stk. 3, finder også anvendelse på
aftaler, der er indgået før den 1. juli 1995.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 30, stk. 5, og § 87, stk. 2,
finder ikke anvendelse på aftaler, som er indgået før den 1.
januar 1995, førend den 1. januar 2000.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 59 gælder ikke for edb-programmer,
der er frembragt før den 1. januar 1993.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på
fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.
§ 92. De i henhold til ældre lovgivning givne særlige
privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 295 af 24. april 1996 (ophævelse af § 89, stk. 4)
indeholdt ingen ikrafttrædelsesbestemmelse og trådte således i
kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (dvs. den 2.
maj 1996).
Lov nr. 1207 af 27. december 1996 (vedrørende § 17, stk. 1-3,
§ 35, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 49, stk. 1, § 50, stk. 1, 3
og 4, § 51, stk. 1 og 3, § 52, stk. 1 og 7, § 58 a, § 65, stk.
4, § 66, stk. 2 og 3, § 67, stk. 2 og 3, § 69, stk. 3, og §
70, stk. 3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2,
4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 272), dog først den 1.
januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 133), træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Den 1. januar 1997 ophæves lov nr. 409 af 13. juni
1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet.
Stk. 3. Nægter organisationer, der repræsenterer de i lov om
ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte rettighedshavere, uden
rimelig grund at give samtykke til, at værker, fremførelser og
frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller fjernsyn
af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter,
samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller
tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan det
i lov om ophavsret § 48, stk. 1, omtalte nævn (Ophavsretslicensnævnet)
på begæring for året 1997 meddele den fornødne tilladelse og
fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om
ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 1, nr. 19 og 21,4) finder
anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992. For
aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i §
1, nr. 19 og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende
kunstnere eller repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997
over for producenten har fremsat krav herom.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 407 af 26. juni 1998 (vedrørende § 13, stk. 1, § 13,
stk. 3 og 4, § 21, stk. 2, § 23, stk. 2-4, § 28, § 36, § 50,
stk. 1, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, § 65, stk. 4, § 66, stk.
2, § 67, stk. 2, § 69, stk. 3, § 70, stk. 3, § 71 og § 80)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Stk. 2. Loven gælder også for værker og frembringelser, som
er frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en tabel, en
database eller lignende, der er fremstillet senest 15 år før den
1. januar 1998, er beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3. Loven gælder ikke for udnyttelseshandlinger, der er
afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet, før lovens
ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter
ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat
spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er
fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning
var tilladt. Bestemmelserne i § 19, stk. 2, skal dog altid finde
anvendelse på udlejning af sådanne arbejder, som foretages efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Er der før lovens ikrafttræden påbegyndt en
eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser
til at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt
i ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse, kan
eksemplarfremstilling i nødvendig og sædvanlig udstrækning
afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den 1. januar
år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af
bestemmelsen i 1. pkt., kan spredes til almenheden og vises
offentligt. Bestemmelsen i stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
2) Vedrørende denne lovbekendtgørelses § 35, § 47, stk. 1,
1. pkt., § 47, stk. 3, § 48, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50, stk.
1, 1. pkt., § 50, stk. 3, § 51, stk. 1, § 51, stk. 3, § 66,
stk. 2, 1. pkt., § 66, stk. 3, § 67, stk. 2, 1. pkt., og § 67,
stk. 3.
3) Denne lovbekendtgørelses § 50, stk. 4.
4) Denne lovbekendtgørelses § 58 a og henvisningen hertil i
§ 65, stk. 4, 1. pkt.
Kulturministeriet, den 29. september 1998
Elsebeth Gerner Nielsen
/J. Nørup-Nielsen
|